Biludlejning Ungarn

Sammenlign priser på biludlejning i Ungarn via os. Vi søger hos flere forskellige udlejningsselskaber på én gang, så du hurtigt kan danne dig et overblik og mulighederne for billeje i Ungarn.

Billeje fra lufthavne i Ungarn

Lufthavn
Sted
Budapest


Billeje i Ungarn - Storbyen møder barokken


Oplev den kulturhistoriske perle Ungarn med billeje fra en af landets mange smukke byer. Sammenlign priser på billeje i Ungarn via vores søgemaskiner der kigger priser hos flere forskellige leverndører af billeje i Ungarn. Læs nedenfor hvad du bør se i Ungarn når du har lejet bil.

Storbyen møder barokken i Ungarn
Ungarn er en kulturhistorisk perle i hjertet af Centraleuropa. Floden Donau skærer sig gennem hovedstaden Budapest, hvis kludetæppe af kultur vidner om en historie præget af storhed og fald, krig og kærlighed. Længere ude på landet snor Donau sig videre gennem de smukke landskaber af dybe skove og bjergkæder.

Ungarns hovedstad Budapest er sammensat af de to byer Buda og Pest, som deles af floden Donau. I Buda ligger de gamle, historiske bygninger, såsom borghøjen, citadellet og Matthias-kirken. Pest-delen af byen er mere flad, og her finder man parlamentet, storslåede boulevarder og en summende storbynerve.

Man kan snildt bruge dagevis på at fordybe sig i byen og dens mange seværdigheder, caféer og smukke bygninger. Men området omkring hovedstaden byder også på masser af spændende oplevelser, som er en udflugt værd og derfor kan det være en god idé med billeje i Ungarn.

Lej en bil i Budapest og kør 20 km nordpå til den lille by Szentendre. Byen blev grundlagt for hundredvis af år siden af serbere på flugt fra de invaderende tyrkere. I dag fremstår byen som et kulturelt og kunstnerisk åndehul. Farverige huse i barokstilen står stadig langs de brostensbelagte gader, og den serbiske indflydelse på byens arkitektur er tydelig.

Szentendre er også hjemsted for en række museer, såsom Margit Kovács Museet, Marzipan Museet og Ferenczy Museet. Efter en lang gåtur gennem de romantiske brostensgader kan man tage et hvil på en af byens mange caféer.

En anden oplagt afstikker med billeje i Ungarn er hvis man kører fra Budapest til Gödöllö slottet, som ligger en halv times kørsel fra hovedstaden. Slottet blev bygget i 1740’erne af arkitekten Andreas Mayerhoffer fra Salzburg og er verdens næstældste barokslot.

Efter anden verdenskrig faldt slottet i hænderne på den russiske hær, og siden begyndte det hurtigt at gå i forfald. Først for nylig er slottet og de omkringliggende haver blevet restaureret igen, og det er i dag det perfekte mål for en udflugt. Slottets guider fortæller alle detaljer om slottets hemmeligheder og intrigerne mellem det ungarske kongepar Dronning Elisabeth og Kong Francis Joseph.

Sidst men ikke mindst er landsbyen Etyek et besøg værd. Området omkring landsbyen har dyrket druer til vinproduktion siden det 2. århundrede, og under det kommunistiske styre gik hele høsten til produktion af champagne. Ungarn laver overraskende god champagne på grund af syreindholdet i de lokale druer. I dag bliver vinen for det meste produceret af små familieforetagender.

Balaton-søen
Små 200 km fra Budapest finder man Balaton-søen, eller ”havet”, som det også kaldes på de kanter. Med billeje i Ungarn tager det ca. en halv dag at køre til Balaton. Søen er en af Europas største. 598 kvadratmeter strækker vandspejlet sig gennem landskabet, og da den ikke er særligt dyb, bliver den hurtigt varm om sommeren.

Langs den sydlige bred er der sandstrande, som er ideelle at bade ved. Og der er rig mulighed for at overnatte på diverse campingpladser, hoteller og hytter. På den vestlige side af søen føler man sig nærmest hensat til et landskab ved Middelhavet. Her strækker abrikoslundene sig under skråninger beplantet med vinranker i lange rækker.

I sommermånederne er Baloton-søen og byerne i nærheden en populær weekenddestination for travle ungarere, der trænger til et pusterum. Balaton-søens største by hedder Keszthely, og kort derfra ligger et af Ungarns mange termalbade, Heviz.

Med sine 4,4 hektarer er Heviz Europas største, naturlige termalsø. Den varme kilde udspringer af en dyb dragt, hvorfra 80 millioner liter vand sprøjter ud hver dag. På den måde bliver alt søens vand udskiftet hver 28. time. Selv om vinteren holder søen en temperatur næsten 30 grader, og gæsterne bader under den åbne, stjernespækkede himmel.

Donau og byerne syd for Baloton
Jo længere syd på, man kommer i Ungarn, des varmere bliver det. Længst mod syd finder man Villány, som producerer noget af landets bedste rødvin. Floderne Drau og Donau strømmer begge gennem dette solrige område, og det er det oplagte område for en vandretur i maleriske omgivelser.

Især Mecsek-bjergene byder på smukke udsigter over de lave sletter mod nord. Dybe huler og grotter samt grønne dale og rindende bjergkilder krydrer oplevelsen af en vandretur over bjergene.

Byen Pécs er beliggende på siden af Mecsek-bjergene, og den smukke by har gennemlevet en turbulent historie med invasioner og adskillige plyndringer og nedbrændinger i det 16. og 17. århundrede. I dag er byen præget af farverige barokbyggerier såvel som middelalderlige og tyrkiske huse.

I centrum af byen troner Pasha Kassim Gasi-moskeen med sin smukke kuppel over Széchenyi-pladsen og byens mange caféer, boghandler og butikker. Moskeen fungerer i dag som katolsk kirke.

En anden lokal attraktion er det lille museum, som er indrettet i popart-kunstneren Victor Vasarelys fødehjem. Han har skænket Pécs mere end 150 malerier og grafiske blade, som er udstillet på museet.